ourtree.dk Gå på opdagelse i din slægtshistorie

Gorm den Gamle

Født 0890
Bruger Klaus

Ægteskab - Partner
Alias

 

890

Født

Danmark

28xtipoldefar

908

Gift

Thyra Dannebod

Skønnet årstal

Thyra Dannebod eller Thyra Danebod var gift med kong Gorm den Gamle og mor til Harald Blåtand.

Hun kendes kun fra teksterne på Jellingestenene. Tilnavnet Dannebod eller Danebod er således afledt af de to sidste ord på Den lille Jellingesten: "Danmarks bod". Det er dog usikkert, om denne tekst henviste til hende eller til Gorm, og betydningen af ordene er endnu mere usikker.

Da Gorm rejste den lille Jellingesten som minde over Thyra, må man gå ud fra, at hun døde før ham. Det betyder formentlig, at hun er død før 958. Ud fra det kan vi antage, at hun var født i begyndelsen af 900-tallet; men vi ved ingenting om hendes oprindelse eller forældre.

Saxos fortælling om Thyra
Saxo lader Thyra være datter af den engelske konge Æthelred af Wessex (Edelradus) som også havde en søn Æthelstan. Æthelstan bliver forbigået i sin fars testamente til fordel for Harald Blåtand. Den norske konge "syntes at det var kreperligt at dette vældige rige skulle tilfalde en så tåbelig person" og angriber England, hvor Æthelstan straks overgiver sig. Hellere den norske konge end den grusomme Harald. Da både den norske konge og Æthelstan dør kort efter tilfalder både Norge og England den norske konges søn Håkon.

Saxos historie passer godt med den engelske kong Æthelstan the Glorious som regerede fra 924 til 939. Han var dog ikke søn af Æthelred (af Wessex 865 til 871), men af Edward den Ældre (899 til 924), men han blev opfostret hos sin faster Æthelfled, som var gift med en anden Æthelred, jarlen af Mercia, der således var Æthelstans fosterfar. Da Edward døde blev Æthelstan anerkendt som kongei Mercia, efter sin faster Æthelflæd, og senere også i Wessex. Harald Hårfagers søn Håkon blev opfostret ved Æthelstans hof, som led i en fredsaftale, så han passer også ind i Saxos historie.

Æthelstan og hans far Edward var flittige til at pleje internationale og dynastiske forbindelser gennem giftermål. En af Æthelstans søstre blev i 926 gift med Sigtrygg Caech, som var konge af Dublin og York, en halvsøster, Eadgyth, blev gift med Otto 1. kejser af det tysk-romerske rige, en anden, Edgiva, med Karl den Enfoldige, konge af Frankrig, en tredje, Eadhild, med Hugo den Store, greveaf Paris, en fjerde med Boleslaus 2. af Bøhmen og måske blev en femte gift med skjalden Egil Skallagrimson. Det er vel næppe utænkeligt at Thyra kunne være uægte datter af Edward den Ældre? ogendnu en af Æthelstans halvsøstre. En forbindelse til det danske kongehus ville give rigtig god mening for en "Europas svigerfar" som Edward, med alle de problemer angelsakserne havde med danskernei England. Det er vel tilgiveligt at Saxo tilsyneladende tager fejl af Æthelstans fars og fosterfars navne.

Dannevirke
Ifølge traditionen er hun ansvarlig for bygningen af forsvarsværket Dannevirke i det sydlige Jylland. De ældste dele af Dannevirke er blevet dendrokronologisk bestemt til 650, og en omfattende forstærkning til 737-38. En del af volden blev opført i 968, men det må formentlig være efter Thyras død.

Myten om Thyra Danebod
Historikerne Saxo og Svend Aggesen skriver i 1200 tallet om den kloge, smukke og dydige dronning, og tilskrives rollen som den der byggede Dannevirke, men denne rolle har historikerne afvist, idet det er bevist at Dannevirke blev bygget langt tidligere.
I stedet har det været en udbygning af volden.
Historikerne fortæller at den tyske kejser Otto den I bejlede til Thyra, men hun holdt ham hen i et år, og i mellemtiden foranstaltede hun at volden Dannevirke blev opført, så kejser Otto ikke kunne erobre landet.

Thyra bliver også skildret som den kristne, der har været et godt eksempel for sønnen Harald. Det kunne sagtens være forklaringen på at Harald var velvillig indstillet overfor den kristne kirke og senere lod sig døbe.

Thyra Danebod, Danmarks pryd, tanmarkar but, moder Danmark. Navne der symboliserer at hun var vellidt, og gjorde det bedste for Danmark.

930

Konge af Danmark

Gorm den Gamle havde måske dobbeltnavnet Hardeknud Gorm, og synes at være lig Jarl Gudrum fra East Anglia, der havde været et dansk kongerige indtil sammenbruddet i 918. Svækkelsen skyldtes formodentlig, at Danmark var blevet erobret af den svenske Olaf, der nedsatte sig som konge i Hedeby. Den engelske konge lod de danske jarler beholde deres jord, blot de underkastede sig ham. Den engelske kong Athelstans breve fra 920rne og 930rne bevidnes således af en række jarler med danske navne, mest og i forreste række "Gudrum dux".

I 934 besejrer den saxiske kong Henrik kong Gnupa af Hedeby, gør ham skatskyldig og tvinger ham til at lade sig døbe. Netop 934 forsvinder de danske vidner i de engelske kongebreve, så de må haveset deres snit til at erobre Danmark tilbage.

Sagaerne fortæller: "kong Gorm drog med sin hær ind i det rige i Danmark, som kaldes Reidgotaland, men nu blivet kaldt Jylland, mod den konge, som rådede der, han hed Gnupa. De havde nogle kampe sammen, men det endte således, at Gorm fældede den konge og tilegnede sig hele hans rige. Dernæst drog Gorm imod den konge, der blev kaldt Silfraskalli (Gnupas søn Sigtryg), og fældede til slut den konge. Derefter gik han op i Jylland (altså mod syd!) og drog frem med hærskjold, så at han ødelagde alle konger helt sydpå til Slien".

Kong Gorm skal have udvidet den gamle vold Dannevirke, hvilket ikke er usandsynligt, da han netop har befriet Danmark for sin skatskyldighed til Saxen. Det kunne forventes, at saxerne ville prøve kr¦fter med den nye danske konge, for at se hvor fast han sad på tronen.

Det er derfor heller ikke mærkeligt, at den nye konge lagde sin kongsgård i Jelling nord for Hedeby-egnen.

Gorm var stadig engelsk jarl med jordbesiddelser i East Anglia, og han er med flere jarler medunderskriver af et gavebrev til Malmsbury Abbey d. 21/12 937 fra kong Athelstan. Måske en taksigelse forsejren i Danmark, hvilket også glædede den engelske konge, for nu fik danskerne andet at lave, end at lægge råd op mod ham.

Da Gorm tilsyneladende fik sine børn før erobringen af Danmark, har det vel givet næring til historien om, at Thyra var en engelsk prisesse. En anden saga siger, at hun var datter af den tidligerekong Harald Klak, men han tilhører en meget ældre generation. Thyra er et dansk navn, så hun må være datter af en af de danske jarler i England.

Gift ca. 925 med Thyra (Haraldsdatter ?)

De fik børnene:
Knud Dana-ast; Harald Blåtand * ca. 930; Gunhild * ca. 900 (?) (gift med Erik Blodøkse i Norge); Thyra.

Han blev efter sin død gravlagt i en af højene ved Jelling, men må være optaget af sin søn, Harald Blåtand, og begravet inde i kirken, for at antyde kongeslægtens kristne herkomst!

958

Død

Jelling Sogn, Tørrild Herred, Vejle Amt, Jylland

Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Gorm_den_Gamle