ourtree.dk Gå på opdagelse i din slægtshistorie

Slægtsforskning og kilder

På denne side finder du oplysninger om slægtsforskning og kilder på internettet.

 

Dokumentation

Slægtsforskning er kortlægning af afstamning og relationer mellem mennesker. Slægtsforskning omfatter både biologisk afstamning og tilknytning gennem adoption eller pleje.

Din slægtsforskning begynder med dig selv. Du er proband, hvilket betyder, at du er den første i slægtstræet. Proband er afledt af et ord på latin, som betyder 'prøve, bevise, godkende'. Formålet med din slægtsforskning er netop at undersøge og dokumentere, hvorledes dit slægtstræ ser ud.

Kilder er nøglen til viden. De kan være mundtlige eller skriftlige, fotografier eller genstande. Kirkebøger er vigtigst til identifikation af personer. Folketællinger er nyttige til indkredsning af personer og til en række konkrete oplysninger. Andre kilder kan fortælle mere detaljeret om en persons liv. I Ourtree.dk er der plads til afskrivning af kildetekster. Vær navnlig omhyggelig med afskrivning af tekster fra kirkebøgerne, da de kan indeholde oplysninger, hvis værdi du ikke ser i første omgang.

Kronologi eller rigtig rækkefølge er vigtig, når du samler oplysninger om begivenhederne i en persons liv. Her er Ourtree.dk et nyttigt redskab. Her bliver alle oplysninger om hver enkelt person automatisk ordnet i logisk rigtig rækkefølge, hvis du vel at mærke har noteret dato på hver enkelt begivenhed. Fødsel, død og alt derimellem er begivenheder i et menneskes liv, fx uddannelse, erhverv, parforhold og andre aktiviteter. Efter døden følger begravelse og skifte.

Fra beskrivelsen af dig selv går du videre til dine forældre, søskende og eventuelle børn. Derefter vil din slægtsforskning brede sig som ringe i vandet. Kun din nysgerrighed sætter grænser for, hvor langt du vil gå på opdagelse.

Metode er vigtig. Kunsten er at finde de rigtige kilder og sætte enkeltoplysninger sammen til et beskrivende billede. Notér altid omhyggeligt, hvor du har fundet oplysningerne. Vær kritisk overfor modsigelser mellem kilderne. Undersøg om der er flere mennesker med samme navn og alder. Variationen i navne var ikke stor. Undersøg om den eftersøgte person indgår i allerede kendte forbindelser til andre mennesker.

Lovgivning om databeskyttelse begrænser adgangen til kirkebøger efter 1960. For dødsfald er grænsen 1969. Er du født efter 1960, må du derfor begynde med at nedskrive den viden, som du har fra din dåbsattest, andre dokumenter, andre noter eller i hukommelsen. Fortsæt indsamlingen af viden gennem samtaler med din familie og andre personer med relevant viden. Notér altid dato og navn på dine kilder.

  • Har du behov for at diskutere dine udfordringer og sejre med andre slægtsforskere?
    I en lokal forening for slægtsforskere kan du møde mennesker med samme interesse. I foreningen er der hjælp at hente.
    En oversigt over de fleste lokale foreninger finder du på slaegt.dk.
    På de sociale medier er der også muligheder for dialog og hjælp.

Mange kilder til viden om slægt ligger på internettet. Nedenfor finder du hjælp til søgning af dem.


Kirkebøger

Kirkebøgerne er slægtsforskerens vigtigste kilde. Her finder du dokumentation af en persons identitet og eksistens. De allervigtigste oplysninger er personens første navn, fødselsdato og -sted samt forældre. Du finder også information om konfirmation, ægteskab, død og begravelse. De fleste navneforandringer findes også her. I 1814 indførtes kirkebøger med ensartet opbygning, hvilket gør søgning nemmere.

Kirkebøger er ordnet efter amter, herreder og sogne, som de var før kommunalreformen 1970. De originale kirkebøger befinder sig på Rigsarkivet, der har affotograferet de fleste. Enkelte kirkebøger kan kun ses på læsesal i en af Rigsarkivets afdelinger. De affotograferede kirkebøger kan ses tre steder på internettet, der har hver deres måde at præsentere bøgerne på:

  • Rigsarkivet viser kirkebøgerne med en enkel og god søgemenu. Åbnede sider fremhæves, hvilket giver dig et godt overblik.
  • Sall Data har sin egen søgemenu. Websiden er suppleret med andre kilder og hjælpemidler.
  • Danish Family Search har sin egen søgemenu. Websiden er suppleret med andre kilder og hjælpemilder.

Hjælpemidler:

  • De ældre kirkebøgers kirkedage kan med Gnurk oversættes til datoer i nutidens kalenderformat.
  • Kalendere med alle årets dage kan ses siden år 1500 ses hos fx Ruth Madsen og siden år 1000 hos Salldata. I Danmark anvendtes juliansk kalender til 18. februar 1700. Gregoriansk kalender er anvendt siden 1. marts 1700. De mellemliggende dage blev sprunget over.
  • Mere information om kirkebøger.
  • Lær om gotisk håndskrift hos Rigsarkivet
  • Øvelser i gotisk håndskrift, almindelig skråskrift og fraktur (gotisk bogtryk) hos Salldata.
  • Hos Danmarks Statistik kan du se antallet af mennesker, der i dag bærer et givent slægtsnavn, eller fornavn.

Bemærk: I slægtsforskning bør du registrere en person med det navn, som er noteret i kirkebogen ved personens første navngivning. Alle senere navneforandringer registreres med dato som begivenheder i personens liv.


Folketællinger

Overblik over husstande, familier og erhverv med mere finder du i folketællingerne, som også er nyttige til indkredsning af personer.
Folketællinger fra 1769 til 1940 er tilgængelige på internettet. 1787-tællingen er den første med brugsværdi. Flest detaljer ses i 1901 og 1921.
Før 1901 noteredes ikke fødselsdag men kun alder, som bør læses med en usikkerhed på et par år eller mere. Nyere folketællinger giver oplysninger om bopæl.

  • Digital søgning i folketællinger er mulig på ddd.dda.dk, da mange folketællinger er aflæst og indtastet af frivillige.
    Bemærk, at ikke alle tællinger er indtastet. 
  • Ved digital søgning bør du tage højde for variationer i stavemåden, herunder afledninger af dialekt og lydskrift. Brug jokertegn, især %.
    Bemærk, at lange navne kan være forkortet til et navn, som anvendtes i hverdagen eller, at det anvendte navn ikke altid var dåbsnavnet.
    Bemærk, at afskrevne folketællinger kan indeholde fejl. Tjek den originale kilde, når detaljer er særligt vigtige.
  • Manuel søgning giver adgang til alle originale folketællinger til og med 1940 på Rigsarkivet.dk.
    Folketællinger fra 1950, 1960 og 1965 er også bevaret, men de er ikke tilgængelige på internettet.


Folkeregistre

Folkeregistrene opstod mellem 1814 og 1924. Fra den 2. april 1968 blev folkeregistrene digitaliseret i Det centrale personregister (cpr).

  • Ændringer af bopæl blev i årene 1814-1875 registreret på tilgangslister og afgangslister i kirkebøgerne.
    De registrerede var primært personer uden fast ejendom, det vil sige i praksis sige tjenestefolk.
  • Opgaven overgik i 1870'erne til sognefogederne, hvis arkivalier sjældent er bevaret.
  • I København var tilstrømningen af nye indbyggere så overvældende, at politiet måtte udvikle et nyt system.
    Politiets registerblade anvendtes 1890-1923 og var så effektive, at de blev forbilledet for oprettelse af folkeregistrene.
  • I 1924 blev folkeregistre indført i alle sogne og købstæder. Data fra folkeregistrene om enkeltpersoner kan i dag søges ved henvendelse til kommunale arkiver, stadsarkiver eller Rigsarkivet, som tager imod arkivalier fra kommuner, der ikke selv vil tage hånd om arkivalierne. Betaling opkræves af Rigsarkivet.
  • I dag besvarer Borgerservice i alle kommuner adresseforespørgsler mod betaling. Der skal være tale om personer, som var levende, da cpr-registret blev indført i 1968. Du skal kende navn, fødselsdag og helst fødselssted eller en tidligere adresse. Du kan få oplyst personens adresse eller, hvis personen er død, den sidste bopælsadresse og dato for dødsfald. Benyt en digital formular i din kommunes borgerservice på internettet. En robot besvarer henvendelsen, men det sker, at den ikke mestrer opgaven, eksempelvis ved navneskifte. Kontakt i så fald levende personale i Borgerservice. 

I 1965 havde Danmark 1.365 sognekommuner og købstæder. Siden da er antallet kun blevet mindre.
Mellem kommunalreformerne i 1970 og 2006 havde vi 277 kommuner. Efter 2007 har Danmark 98 kommuner.


Vejvisere og telefonbøger

Vejvisere og telefonbøger er nyttige kilder til søgning af personer, erhverv og adresser. Før 1980'erne viste vejviserne kun navnet på overhovedet i husstanden, som sjældent var en kvinde. Telefonbøgerne viste indehaveren af abonnementet, der i reglen var en mand.

  • En del vejvisere og telefonbøger kan benyttes på slaegtsbibliotek.dk eller på lokale arkivers websider. Flere kilder vil blive tilgængelige.
  • Kraks vejvisere dækker store dele af Danmark. De vises af Københavns Bibliotek.
  • Aarhus er blandt de stadsarkiver, der viser en stor og velordnet samling af vejvisere på internettet.
    En del andre kommuner tilbyder digitaliserede udgaver i mindre omfang eller kun på papir, som kan benyttes ved personligt fremmøde på læsesalen.
  • Telefonbøger fra KTAS i årene 1880-1965 er bevaret af Post- og Telegrafmuseet.

En række stadsarkiver har websider med egenproducerede digitale databaser over personer og ejendomme.

  • Esbjergs borgerdatabase 1899-1924 og Odense-databasen 1740-1921 er gode eksempler.

Mulighederne for at finde arkivalier er bedst i kommuner med stadsarkiver jævnfør arkivlovens § 7. Der kan være store forskelle på kommunernes websider og service vedrørende adgang til skriftlige arkivalier.


Geografi

Søgning i kirkebøger og en del andre andre kilder er mulig, når du ved, hvor begivenheden fandt sted. Især er det nyttigt at kende navnet på sognet. Før 1841 var sognene den eneste primære administrative enhed under herreder, amter og stat. Præsten var den enevældige konges repræsentant i såvel gejstlige som verdslige spørgsmål. I 1841 ændredes landsognene til kirkesogne, og fra dem udskiltes sogneforstanderskaber, som ved siden af kirken var en parallel verdslig myndighed med valgte medlemmer. Sogneforstanderskaberne blev i 1868 omdannet til sognekommuner med sogneråd. I købstæderne skete en tilsvarende demokratisering i 1869. Der kunne være mere end et kirkesogn i en købstad. I 1970 forsvandt sognekommuner og købstadskommuner til fordel for primærkommuner, der var fordelt på 13 amtskommuner. København og Frederiksberg lå uden for amterne.

Efter reformen i 1841 havde kirkerne og kommunerne ens grænser, men med tiden opstod forskelle. Forskellene var størst i byer med stor tilflytning, navnlig hovedstaden.
Ved siden af kirkebøgerne findes kilder fra myndigheder med andre geografiske grænser end kirkesogne. Det gælder eksempelvis lægedistrikter.

Sogne:

  • Rigsarkivets ordning af kirkebøgerne følger Danmarks administrative grænser mellem 1920 og kommunalreformen 1970.
    Disse grænser ses også i den meget nyttige håndbog Sogn Herred Amt fra Danske Slægtsforskere.
  • Amterne indførtes 1662, hvor de afløste lenene. Antallet af amter reduceredes i 1793. Ændringer efter 1793 kan ses på Wikipedia.
  • Ændringerne af alle administrative grænser gennem tiden kan ses på digdag.dk. Vælg relevant årstal og myndighed.
  • En postadresse kan placeres i et sogn ved hjælp af sogn.dk. Bemærk, at websiden viser nutidens grænser, hvor sogne kan være lagt sammen.
  • Gadenavne i hovedstaden kan på valgfrit årstal placeres i sogne ved hjælp af Salldata.dk.
  • kort til kirken.dk finder du mere information om skiftende grænser mellem kirkesogne, herunder oprettelse og nedlæggelse af kirkesogne.
  • Detaljerede lister over scannede kirkebøger kan ses på Salldata.
  • Ved siden af kirkesognet viser Salldata.dk også en liste over omkringliggende sogne. Sogne i lande omkring Danmark kan også søges.

Stednavne:

  • Krabsens database over stednavne hjælper dig med at finde det rigtige sogn, herred og amt. Den er navnlig nyttig, når du kun kender navnet på en lokalitet, som ikke er et sogn. Download eventuelt en liste over autoriserede stednavne.
  • Databasen Danmarks stednavne viser navnetolkning og placering på kort.
  • En liste over stednavne inden for et givent sogn kan være nyttig, når præstens håndskrift er vanskelig at tyde. Lister over stednavne i sognet finder du på Wikipedia, når du i søgefeltet har skrevet ’sogn’ efter sognets navn, se eksempel. Dog er visse sammenlagte sogne også her slået sammen i en fælles artikel.
  • Aarhus, nøgle til gamle gadenavne.
  • Odense, nøgle til gamle gadenavne.
  • København og Frederiksberg, nøgle til gadenavne før 1925. Se også København indenfor voldene.
  • Nøgle til ændrede gadenavne findes i flere andre byer. Søg lokale websider. Spørg det lokale arkiv eller museum.
  • Gadenavne og stednavne i Danmark hos Danishfamilyresearch.dk
  • Stednavne uden for Danmark kan søges på geonames.org.


Matrikelkort og landkort:

  • Med ois.dk og SDFIkort.dk kan matrikelnumre ofte oversættes til en nutidig postadresse.
  • Historiskekort.dk viser matrikelkort og flere historiske kort.
  • Matrikelnumre er ordnet inden for ejerlav, som nemmest fremfindes ved hjælp af Salldata.
  • Historiskatlas.dk viser alle generationer af geodætiske kort og målebordsblade efter 1840, men ikke alle udgaver. Nye udgaver blev hyppigere tegnet i områder med større indgreb i landskabet. Her kan du se stednavne og gårde. På Bornholm vises original-1-kort fra 1780, hvilket nok også vil ske i resten af landet. Bedre bliver det ikke, da original-1 er Danmarks første målfaste kort.
  • Kortviseren.dk viser kort fra især København. Siden har en funktion til sammenligning af kort.
  • På Bornholm er gårdnumre ofte mere nyttige end matrikelnumre.
  • Fund og fortidsminder viser kort som baggrund for arkæologiske fund og andre fortidsminder.
  • Luftfotos af bygninger på land og i by findes hos Det kongelige Bibliotek.


Ejendom

Matrikelvæsenet udvikledes efter udskiftningen af landsbyernes jord omkring 1800, hvor det blev muligt at opmåle og tegne målfaste kort. Den første generation af matrikelkort var endeligt afsluttet i 1844. Den er i dag kendt som Original 1 eller 1844-matriklen. Straks efter indledtes arbejdet med Original 2. Her kan du se de originale streger og ændringer. I en del tilfælde kan du se ejernes navne. Mere detaljerede oplysninger findes i realregistre m.m.

  • Matrikelnumre kan ses på Krak og i BBR-registret. BBR indeholder oplysning om bygningers alder, men vær kritisk overfor årstal før 1900.
  • Historiske matrikelkort kan ses hos Styrelsen for dataforsyning og infrastruktur. Her er også har andre kort, eksempelvis økonomiske kort.
  • Ejendomshistorie kan studeres i realregistre, skøde- og panteprotokoller hos Rigsarkivet.
  • Byggesager fra kommunale arkiver kan ses på weblager.dk eller i filarkiv.dk.


Skifte

Skifteretssager indeholder opgørelser over en afdød persons ejendele, værdier og ikke mindst navne på arvinger.
De ældst bevarede skifter er fra omkring 1650.


Migration

Mellem 1820 og 1930 udvandrede omkring 336.000 danskere til USA. Der var også udvandring til Canada, Australien, Sydamerika og andre destinationer. Størst var udvandringen fra Lolland-Falster, Sydsjælland og især Bornholm. Mindst var udvandringen fra Midt- og Vestjylland, hvor det var muligt at finde hede- og mosejord til opdyrkning.

Fra især Småland, Blekinge og det østlige Skåne i Sverige modtog Danmark samtidig indvandrere, som ikke havde råd til en lang rejse.
Fra de polske og ukrainske dele af Zarrusland og Habsburgriget var der også en betydelig indvandring mellem 1893 og 1929.


Grupper

  • lægdsruller blev værnepligtige registreret fra omkring 1789. En geografisk nøgle findes hos Salldata.dk.
  • Enheder i dansk militær kan findes på Rigsarkivet. Hæren regner den 17. november 1614 som sin fødselsdag.
  • Adelige slægter kan søges i Dansk Adels Årbog. I registret finder du årgangen, som du finder her eller på dit lokale bibliotek. Både nulevende og uddøde slægter er beskrevet. En adelsslægt regnes som uddød, når alle mandlige medlemmer er afdøde.
  • En række erhvervs udøvere er registreret i såkaldte stater, fx mejeristaten og teologisk stat. Dem kan du finde på Danskernes Historie Online. Søg på 'stat'.
  • Banditter viser indsatte i arresthuse, fængsler og tugthuse 1752-1932. Siden viser også offentlige fruentimmere, der var registreret hos politiet uden at være straffede.

Døde

Søgning af information om dødsfald kan foregå med flere forskellige hjælpemidler.

  • dodsregister.dk kan du inden for årene 1943-1969 plus vise år tidligere finde oplysninger om dødsfald. Oplysning om lægekredsens navn finder du også, og den kan du derefter finde på digdag.dk. Her ser du hvilke sogne, der kan være tale om.
  • Dødsattester findes fra 1832 i hele landet. Mange er lagt på nettet. Forvent ikke at finde attester, der er yngre end 75 år.
  • Dødsårsager oversat fra latin til dansk.
  • Fotograferede gravsten kan ses på dk-gravsten, findengrav og sepper. Mange gravsteder af dem kan være nedlagt allerede nu.
  • Nuværende gravsteder kan også ses. Navne på afdøde i fællesgrave uden egen sten findes også. ses på https://findgravsted.brandsoft.dk/.
  • Nyere dødsannoncer kan søges på doedsannoncering.dk og afdoede.dk. Annoncerne vises af bedemændene efter aftale med de pårørende.
  • Historiske dødsbosager siden 1873 kan søges hos aneguf.dk.
  • Aktuelle dødsbosager kan søges i Statstidende.


Andre emner

Aviser:

  • Mediestream indeholder aviser, hvor du kan søge dødsannoncer, nekrologer og artikler om andre emner.
    Kun aviser, der er mindst 100 år gamle, er frit tilgængelige fra din egen computer.
    Lukkede, ejerløse aviser kan på lokalt bibliotek læses på din egen eller bibliotekets computer.
    Nyere aviser kan læses på computer på visse biblioteker eller Rigsarkivet.

Hjælpemidler:

  • Trap Danmark indeholder detaljerede oplysninger om lokalsamfundenes udvikling. Værket er udkommet i seks udgaver. Flere er tilgængelige på internettet.
    Udgave 1
    udkom 1856-1860 og var dermed tættest på Danmark, som landet så ud lige efter indførelsen af næringsfrihed i 1857. Udgave 2 udkom 1872-1879.
    Udgave 3 udkom 1898-1906. Udgave 4 udkom 1920-1932.
    Udgave 5
    udkom 1953-1972. Udgave 6 udkom efter årtusindskiftet.
  • Salmonsens Konversationsleksikon er en nyttig kilde til viden om geografi og samfund. Det udkom 1915-1930 i 26 bind. 

Ordbøger:


ABM

På arkiver, biblioteker og museer er der gode muligheder for at finde arkivalier og litteratur.

  • Daisy er navnet på Rigsarkivets søgeside. Den viser arkivalier i samlingen. Den viser også om materialet er tilgængeligt på internettet eller læsesal.
  • Arkivernes samlinger, arkiv.dk. Her er arkivalier fra både stadsarkiver og de mere frit stillede lokalarkiver.
  • Københavns Stadsarkiv har en bred samling af kilder. Omkring en tiendedel af Danmarks befolkning eller flere boede i hovedstaden, som derfor også er vanskeligere at få overblik over end købstæder og landsogne.
  • Biblioteker kan have lokale samlinger, som ikke er søgbare på arkiv.dk. Undersøg mulighederne på det enkelte biblioteks webside eller på bibliotek.dk, hvor du også kan søge relevant litteratur.
  • Danskernes Historie Online er det nye navn på Danske Slægtsforskeres Bibliotek. Det har en hastigt voksende samling, der kan benyttes direkte på internettet.
  • Museernes samlinger, kulturarv.dk. Museerne har både fysiske genstande og arkivalier med immaterial viden. 
  • Historie Online indeholder en række temaer.
  • Mere om arkiver i Danmark.

Dna

En dna-test er ikke en arbejdsfri genvej til et slægtstræ. Slægtstræer kan kun skabes gennem omhyggelig brug af historiske kilder. 

  • En dna-test giver dig en række personnavne og tal, der er udmålt med den genetiske måleenhed centiMorgan (cM). Tallene viser mængden af dna, som er ens hos to personer, men du får ikke oplysning om, hvordan du er beslægtet med de navngivne personer.
  • Den højeste værdi på en beslægtet person er omkring 3.500 cM. Dette høje tal viser, at personen kun kan være din forælder eller dit eget barn, eller måske din helsøskend. I forhold til alle andre mennesker er cM-værdierne lavere. Med lavere cM-værdier bliver dit overblik mindre. Fra testudbyderen vil du modtage mange lister over dna-match, men de fleste vil have ret små cM-værdier på 20-40 cM eller mindre. Her er tale om fjerne slægtninge, eller måske fejlvisning.
  • Dna-painter kan hjælpe dig med beregning af afstand i slægtstræet mellem dig den anden person, men retningen får du ingen oplysning om. Den kan du kun finde ved hjælp af et traditionelt slægtstræ.
  • En række andre og mere avancerede metoder til indkredsning af slægtninge ved hjælp af dna er beskrevet af Danske Slægtsforskere, der også oplyser om udbydere af testkit.

Hvis du absolut ingen viden har om din biologiske familie og dermed heller ikke ved, hvor du skal lede efter skriftlige kilder, kan en dna-test være dit eneste håb. Metoden kan kræve stor tålmodighed af dig, hvis der ikke dukker mulige slægtninge op på matchlisten med det samme. I værste fald må du vente i mange år. På den anden side kan du være heldig og hurtigt modtage resultater med tilstrækkeligt høj cM-værdi.

Selv den mindst smule viden om din biologiske familie har værdi. Opbyg først et slægtstræ med den viden, du har. Når du derefter modtager resultater fra en dna-testudbyder, skal du udvælge en person med en cM-værdi, der er så høj, at du tror på, at der kan findes en biologisk forbindelse mellem jer. Spørg personen, om han eller hun har opbygget et slægtstræ. Hvis svaret er nej, kan I måske opbygge det sammen. Hvis det ikke er muligt, må du vælge, om du selv vil skabe et slægtstræ for denne person på traditionel vis ved hjælp af skriftlige kilder. I personens slægtstræ skal du søge efter en forbindelse til dig selv.

En dna-test kan også benyttes til kontrol af oplysninger i et allerede opbygget slægtstræ. En fader er ikke altid den person, som er noteret i kirkebogen. Mistanke om adoption frem for biologisk forbindelse kan også kontrolleres med dna-test. 

Nogle slægtsforskere benytter dna-test til en art dna-bingo med slægtsdata, hvor målet er at få 'fuld plade', det vil sige bekræftelse af alle oplysninger fra kirkebøgerne.


PS

Du kan holde dig opdateret om nye kilder på internettet gennem nyhedsbreve fra Rigsarkivet og Danske Slægtsforskere.