ourtree.dk Gå på opdagelse i din slægtshistorie

Anders Pedersen Wibred

1 Nov 1749
kn-ld

Ægtefæller
Alias

 

1749

1 Nov

Født

Heltborg, Refs, Thisted

Forældre er Peder Jensen Wibred og Ellen Jensdatter.
Anne Jensdatter af Froekjær bar barnet. Faddere: Peder Lehmand, Laurits Overgaard, Christen Pilgaard, Maren Jensdatter Pallesgaard, Anne Nielsdatter af Møllehus

Wibred - Wiborg - Viborg ? Navnet er stavet forskelligt, men Anders Pedersen Wibred underskriver med:

WIBORG, (som Sognefoged)

Omkring 1800 ses navnet Wibred ikke mere i KB i Heltborg. Se artikel nedenfor.

1778

10 Nov

Viet

Maren Pedersdatter
Ydby, Refs, Thisted

KB Ydby 1733-1809, opsl 58, side 122

1787

1 Jul

Folketælling

Heltborg, Refs, Thisted

Anders Pedersen, 38, G, Hosbonde, Bonde og Gaardbeboer
Maren Pedersdatter, 28, G, Madmoder
Ellen Andersdatter, 6,
Peder Andersen, 4,
Peder Christian Andersen, 2, Deres Børn
Lars Pedersen, 38, Tjenestefolk
Mette Pedersdatter, 20, Tjenestefolk

ELSE MARIE ANDERSDATTER må være glemt i Folketællingen

FT Heltborg 1787, opsl 6

1801

1 Feb

Folketælling

Heltborg, Refs, Thisted

Anders Viborg, 52, G, Husbonde Bonde og Gaardbeboer, Sognefoged og Lægsmand
Maren Pedersdatter, 45, Hans Kone
Peder Andersen, 14
Peder Christian Andersen, 10
Jens Andersen, 4
Ellen Andersdatter, 15
Zidsel Andersdatter, 12
Maren Andersdatter, 8
Bodil Kirstine Andersdatter 6
Karen Andersdatter, 2, alle er Deres Børn

FT 1801 Heltborg, opsl 9

1822

11 Jul

Død

Heltborg, Refs, Thisted

Anders Viborg, Aftægtsmand i Heltborg, 74 Aar.
Begravet på Heltborg Kirkegaard, den 20. Juli 1822

KB Heltborg 1814-33, opsl 134, nr. 5, side 195

2017

Diverse

Et gårdnavn i Heltborg Sogn
af H. G. Tybirk, Skive
Viborg hed min oldefars gård og var beliggende
lidt østen for Heltborg Mølle. Som barn
spekulerede man jo noget over navnet, der måtte
forekomme så helt anderledes end næsten alle
andre gårdnavne, man kendte. Østergård,
Vestergård, Søndergård, Nørgård, ja det var jo
bare om verdenshjørnerne - men Viborg, som
ovenikøbet indgik i slægtsnavnet (min bedstefar
Hans Viborg i Ullerup f.eks.) det var mærkeligt.
Da jeg forlod egnen som 16-årig, var gåden
uløst, og der skulle gå hen ved et halvt
århundrede, før der kom en opklaring.
Jeg var da gået i gang med at ”søge slægtens
spor i stort og småt”, som skrevet står. Som så
mange andre af min generation, der var født og
opvokset på landet, men endt på stenbroen,
fornam jeg undertiden en dragelse tilbage mod
hjemegnen og dens fortid, et ønske om at ”forstå
mine rødder”, som det nu om dage udtrykkes.
Og dette ønske kunne allerbedst imødekommes
ved i et par år at aflægge gentagne besøg på
Landsarkivet i - Viborg!
Her fandt jeg hurtigt frem til de ældste bærere
af slægtsnavnet Viborg, nemlig brødrene Jens og
Anders Viborg, begge født i ovennævnte gård i
hhv. 1744 og 1749. Sidstnævnte er min
tipoldefar på mødrene side, og begge brødrene
har efterladt sig børn, som har ført navnet videre.
Gik man nu længere tilbage i tiden, opstod
der imidlertid vanskeligheder. Navnet ”Viborg”
forsvinder og erstattes næsten konsekvent af et
ord, som forunderligt nok staves ”Vibred”. 1691
nævnes således en Jens Vibred, 1704 får selve
gården denne gådefulde betegnelse.
Gådens løsning indfandt sig ad sære omveje,
som jeg ikke skal fordybe mig i her. Men jeg har
aldrig siden haft grund til at betvivle, at min
løsning må være den rigtige. ”Vibred” skal læses
som Vib-red og er da sognedegnens agtværdige
forsøg på at få et folkeligt øgenavn til gården (og
dens beboere) til at tage sig acceptabelt ud på
prent. På det tidspunkt, da navnet opstod -
antagelig engang mellem 1650 og 1700, men det
kan jo godt være ældre - må gården have været i
en ringe forfatning, så sandt som en viberede er
noget af det mest kummerlige i retning af
redebygning, der kendes inden for fuglenes
verden.
I Heltborg sogn, hvor ”lunets lyse sønner”
bor, og måske navnlig boede, har der således
engang været en af disse, som på slagfærdig vis i
et glimt har oplevet ligheden mellem vibens
nødtørftige redeudstyr og denne gårds forsømte
udseende, og dermed føjet en hel del brikker til
sognets historie, så sandt som Viborg-slægten i
forrige århundrede var, med et udtryk lånt fra
Jacob Knudsen, selve ”den vidt udbredte
familie” i sognet.
At der senere er opstået en ”Viborggårdsvej”,
som fører vestpå op over bakken og ikke østpå
op til den gamle gårds plads (hvor den jo stadig
ligger), det må vel skyldes en forhastet beslutning
af et forvirret kommunalråd omkring den
helt store forvirring efter kommunesammenlægningen
i 1970? eller hur - som svenskerne
siger.
Dette problem kan belyses med følgende
betragtninger:
Navnet Viborggård er et nymodens påfund,
måske dannet i analogi med Gammelbygård.
Men navne, der ender på -gård, med tryk på
sidste stavelse, har normalt bebyggelse omkring
sig. Traditionelt betyder denne trykfordeling
nemlig: denne gård er den største bondegård i
sognet, byen, hvis navn den bærer, eller dog: i
denne lille bebyggelse (jvf. Gammelbygård,
Tøttrupgård o.a.). Viborggårdnavnet indeholder
således en tilsnigelse. Men ikke nok med det.
Selve det gamle gårdnavn Viborg (øst for
møllen) indeholder ligeledes en tilsnigelse, som
imidlertid allerede fandt sted for 250 år siden, da
dette lidt tvivlsomme gårdnavn blev antaget som
slægtsnavn og efterfølgende blev accepteret af
alle og enhver som gangbar mønt.
Dog måtte enhver ny generation af slægten
under sin skolegang døje den tort at blive kaldt
”æ wiib-onger”. Men som voksen havde man det
godt med at tilhøre den vidt udbredte familie i
Heltborg Sogn.
Kilde: Sydthy Årbog 1997, side 86-87.

Kilde: KB Heltborg 1708-1771, opsl 219, side 116