Født

25" Sgd. Valnøddegård, Olsker, Bornholm

Min 8xtipoldefar

Gift

Kirstine Jørgensdatter
Bornholm

Skønnet årstal
Morten Hansen, død 1658
Overtog før 1658 Store Bakkegård underlagt 17. Slg. (18. Slg) i Olsker

Gift med Kirstine Jørgensdatter

Skifte

Olsker, Bornholm

Morten Hansen og hans stiffader Peder Wefstsen enedes om at dele gården, et dengang meget almindeligt arrangement. Der blev skrevet kontrakt, og Morten giftede sig, men døde kort efter. Skiftet holdtes 12. marts 1658 og kan være udsat af hensyn til en ventet arving. Hans eneste søn har ikke fået den nylig afdøde farfaders navn Hans, men hedder Morten; det tyder på, at Morten Hansen er død før sønnens fødsel.

Inden længe sad hans unge enke, Kirstine Jørgensdatter, som kone på 47. slg. i Vestermarie, gift med Jens Hansen, "på Bjerget".

Der kom en række drøje år for Bornholm. Da Store Bakkegård i 1677 blev ledig, formodentlig på grund af Sidsele Peder Wefstsens død, var "Gaardens Hus og Skov meget forringet", idet "Øvrigheden dær haver ladet hugge", og den har lidt under "andre store Contributioner". Kirstine Jens Hansens søn Morten Mortensen var jorddrot, men da pengesagerne ved de tidligere skifter var tildels uopgjorte, og da der var forringelsen at tage hensyn til, gik man til retten for at skaffe redelighed. Sagen er refereret på første side i den ældste af Nørre Herreds tingbøger, og der meddeles bl.a., at d. 19. september 1677 har tolv "samfrænder", 3 fra hvert herred, takseret 18. slg. i Olsker til 209 slettedaler, alt iberegnet: "Gaarden med Hus og Bygning, Skov og Herlighed og noget hugget Bygningstømmer, Gaardsrum, Indmark og Udmark, Fiskevand og Fævogt og alt det, som regnes for Herlighed, samt tilliggende Sæds-jord og Enges-bund."

Jens Hansen optrådte på sin kones vegne og krævede bl.a., at hun skulle anerkendes som boligberettiget på gården. Hans modpart var svogeren Jørgen Jørgensen som værge for myndlingen Morten Mortensen. På tinge blev der "givet til Afsked", at Morten skulle have gården, men han skulle betale sin moder de penge, hun bevislig havde stående i den, og de skulle hver især bære halvdelen af tabet ved forringelsen siden 1658.