Født

Pgd. St. Almegård, Knudsker, Bornholm

10xtipoldemor

Hendes navn er ukendt for os i dag, der er heller ingen kendte dokumenter, der nævner hende ved navn, hvordan ved vi så, at hun har levet?

Bevisførelse:
Hendes forældres gravsten i Rønne kirke var bevaret i 1750erne, hvor amtmand Urne aftegnede den. Ud over forældrenes navne, årstal og våbenskjolde, var der siden hen hugget ind forneden på stenen, at brødrene Henning og Claus Bohn havde overtaget gravstedet i 1622. Henning Gagges svigerfar hed Claus Cames, så det ville være sandsynligt at finde begge disse fornavne (altså Henning og Claus) i Henning Gagges efterslægt. De to brødre var sønner af rådmand og skipper i Rønne Herman Bohn, hvorved man kunne antage, at denne Herman havde giftet sig med en datter af Henning Gagge.

Det ville imidlertid være meget usikkert at basere denne antagelse på navnene alene, man kunne formode, at brødrene Bohn havde købt gravstedet, og ønsket at bevare den originale sten på grund af dens smukke udformning (hvilket er svært at kontrollere i dag, da vi kun kender den gennem Urnes grove skitse).

Nogle arvegårde i Bohn-slægten kommer os til hjælp. Det er sandsynligt, at Herman Bohn var den første af sin slægt på Bornholm, sandsynligvis indflyttet fra Lybæk, hvor navnet er almindelig kendt på denne tid. De såkaldte vornedegårde på Bornholm var forbeholdt Bornholms adelsstand, de såkaldte frimænd, og lå til de herregårde, der er kendt på øen (det er et udbredt, populært, men ukorrekt udsagn i dag, når man siger, "at Bornholm ingen herregårde havde". Frigårdene var skattefri herregårde, vornederne deres fæstebønder!). Nu viser det sig, at Herman Bohns efterkommeresad inde med vornedegårde, som de ikke kan have arvet efter ham, da han var indvandret skipper, men efter hans postulerede hustru, datteren af Henning Gagge.

Det drejede sig om den 18. vornedegård i Østerlars lige ved kirken, og denne gård lå oprindelig til frigården Lensgård (der ejedes af Hennings far Jørgen Gagge, se herunder) og en vornedegårdved Myregård i Åker sogn (der ejedes af Henning Gagges mor, en datter af frimanden Peder Andersen, hendes navn er også ukendt - denne gård byttede (mageskiftede) Sigvard Gagge (barnebarn af Henning) med Bohn-slægten, for en af sin hustrus frigårde i Langedeby i Bodilsker, fordi gården lå godt til hans arvegård Myregård).

Når Henning Gagge og hustru var begravet i Rønne, skønt de ejede frigården Almegård i Knudsker, kan det antyde, at de også ejede en af Rønnes store købmandsgårde, og på denne har de boet, for det var dengang som nu, mere attraktivt at bo midt i det pulserende byliv. Denne gård kan Herman Bohn også have fået med sin hustru i dette fordelagtige ægteskab, og således havde givet videretil sine efterkommere i den driftige købmandsslægt Bohn.

Endelig skal det nævnes, at stillingen i købstæderne som borgmester var ligestillet lavadelsmanden, og før man blev borgmester skulle man nogle år "i lære" som rådmand (det er sjældent - skønt det forekommer - at se en borgmester i Danmark, der ikke først var rådmand, hvilket jo er ganske naturligt!), og det var netop disse stillinger efterkommerne af Herman Bohn indtog i Rønne og Nex¸.

ALTSÅ: N. N. Henningsdatter Gagge blev gift før 1569 med Herman Bohn. 3 sønner født og døbt i Rønne (kirkebogen er ikke bevaret):
Herman Hermansen Bohn (* ca. 1570) borgmester i Nexø; Henning Hermansen Bohn (* ca. 1575) nævnes i årene 1610 - 1631 som borger i Rønne; Claus Hermansen Bohn (* ca. 1580) nævnes i årene 1610 - 1630 som borger og rådmand i Rønne. Vi ved ikke om der var nogle døtre i ægteskabet!

Når vi ser, at Henning og Claus Bohn, som 1622 satte deres navne på Henning Gagges gravsten, og de selv levede i 1630rne, kunne man antage, at deres mor N. N. Henningsdatter Gagge døde i 1622, og blev begravet under sine forældres gravsten.

Kilde: Sigvard Mahler Dam.

Gift

Hermann Bohn

Skønnet årstal