Født

Glerup, Vesterbølle sogn

Ane 231 Byrlal Jensen, født Ca. 1632, død 1710.
Ane 232 N.N. Birgitte Christensdatter, født senest 1655, død senest 1684.

Byrial Jensen efterfulgte - vel ved giftermålet senest 1673 - Niels Jensen som fæster af halvdelen af præstens anneksgård, oprindelig kaldet Kirkegård, senere Anneksgården i Alstrup by og sogn. Hele gårdens hartkorn var på 5 12 td., hvoraf herligheden hørte under Hessel. - Byrial Jensen blev som fæster afløst af sønnen Christen Byrialsen, hvis efterkommere endnu i vort århundrede har siddet på gården, der siden omkr. 1750 har omfattet begge halvdele af den oprindelige gård.

Byrial Jensen blev født oa. 1632 i Glerup i Vesterbølle sogn som søn af Jens Andersen, kaldet Laursen, og hustru Kirsten Pedersdatter. - Dette oplyses i manuskriptet Rinds Herreds Krønike1, nedskrevet i 1730erne af herredsfoged Christen Sørensen Testrup, 1685-1761, søn af Byrials dobbelt-kusine både på fædrene og mødrene side, og afstamningen bekræftes af skiftet 1700 efter Byrials ugifte bror Peder Jensen, kaldet Laursen i Glerup2
Byrial Jensen af Alstrup døde 1710, begravet 14. april udi hans alders 79. år.

Han må have været gift mindst to gange. Hans første kone kan have været identisk med formanden i gården Niels Jensens enke Anne Sørensdatter, der nævnes sammen med sin første mand 16603.p

Byrials anden - måske første - kone må have heddet Birgitte Christensdatter; hans kone uden navns nævnelse - var nemlig ifølge den ovennævnte slægtning Christen Testrups Rinds Herreds Krønike søster til Christen Christensen Alstrup, født ca. 1650, død 1721, gårdmand i Bygum i østerbølle sogn og gift med Byrials søsterdatter; Byrial lod i Sit sidste ægteskab en datter døbe Birgitte,
ligesom Byrials to ældste børn, Jens og Anne, begge lod døtre døbe Birgitte.

Den konstruerede Birgitte Christensdatter, der må være født senest 1655, og broderen Christen Christensen Alstrup, født ca. 1650, kunne tænkes at have været børn af den Christen Jensen, der fra senest 1651 var fæster af den anden halvdel af gården i Alstrup4.
Birgitte Christensdatter døde 168084.

Derpå blev Byrial Jensen gift tredje - måske anden - gang 5. oktober 1684 19. søndag efter Trinitatis i Foulum med Maren Andersdatter. - Sognets kirkebog, der delvis er ført på latin, meddeler herom 1684: Dnica 19 p. Trinit. nuptiæ Byrialis Jani Alstrupiensis et Maria And reæ.

Maren Andersdatters død er ikke fundet.


Børn
Byrial Jensen fik i sine tre - eller to - ægteskaber mindst 6 børn, de tre ældste af andet
første ægteskab, de tre yngste af tredie andet:

Byrial Jensen I Kirke- eller Anneksgården I Alstrup
Han må senest 1673 have efterfulgt Niels Jensen som fæster af halvdelen af sognepræsten
for Lovns-Alstrup menigheders anneksgård, oprindeligt kaldet Kirkegården og senere
Anneksgården i Alstrup by og sogn.
Af gården var kun bondeskylden tillagt præsteembedet, mens herligheden - retten til bl.a. at udstede fæstebreve og afholde skifte - oprindelig hørte under det kgl. len Mariager Kloster, men senere under herregården Hessel i hovedsognet Lovns. - Ifølge lenet Mariager Klosters jordebøger og regnskaber var gården fra 1 6004allets begyndelse delt mellem to fæstere, og 1631 blev Niels Jensen forundt halvparten af denne kirkegård uden stedsmål indfæstning og fri for landgilde, ægt og arbejde i 3 år, nemlig indtil 1. maj begynder Philipi~acobi dag 1635.

Af skattemandtallet 16605 ses, at Niels Jensen var gift med Anne Sørensdatter, og endnu ved matriklen 1664 skal Niels Jensen have været fæster af gården. Herligheden tilhørte senere den kendte guldmager Valdemar Dåe til Bonderup nuværende Lerkenfeld, og da borgmester Christian Spormann på Christianshavn for gæld ved indførsel dateret 11. april 1670, tinglyst 8. april 16746, fik udlagt Hessel med tilhørende gods, bl.a. gården
i Alstrup, nævnes Niels Jensen og Margrethe Mortensdatter som fæstere af hver sin halvpart, hvoraf de tilsammen svarede 1 skovsvin, 14 ko, 4 sk. spindepenge og 3 mk. gæsten, omregnet til ltd. 2 skpr. korn åbomål og værdisat til 40 eller 50 rdlr.

Byrial Jensen nævnes første gang 16777 i mandtal for ildsted- og kvægskat, hvor Christen og Byrial Jenssønner udi Kirkegården svarede 1 rdl. 5 mk. af 3 udsteder, 4 heste og 2 køer. - Oplysningerne i matriklen 1664 og indførslen 1670 om, at Niels Jensen da endnu var fæster af den ene halvdel af gården, kan udmærket være forældede, idet gamle fæsternavne ofte figurerede en tid efter de pågældendes død.

I matriklerne 1680 og 88 nævnes 8 Byrial Jensen og Christen Jensen som fæstere af hver sin halvdel af gården nr.8 i Alstrup. - Herligheden tilhørte da borgmester Spormann og var oprindeligt udregnet til 1 td. 7 skpr. hartkorn, mens anneksskylden var udregnet til 4 tdr. hartkorn; 1688 blev herligheden ansat til ltd. 2 skpr. 2 fjdkr. og bondeskylden til 4 tdr. 1 skp. 3 fjdkr. 2 alb., ialt 5 tdr. 4 skpr. 1 fjdkr. 2 alb.

1683 og 88 nævnes Byrial Jensen som fæster af den ene halvgård9, dels i en endelig afregning og obligation 19. juni 1683, læst 12. september, mellem borgmester Christian Spormann og Karen Foss, salig Peder Rosenstands enke, og dels i skødet 30. maj 1688, læst 11. juli, hvor Spormann overdrog Karen Foss hele hovedgården Hessel med underliggende bøndergods; Byrials afgift blev da anført med 12 skovsvin, 18 ko, 2 sk. spinde-penge og 1 12 mk. gæsten.
Forholdene i anneksgården i Alstrup blev beskrevet således 169010:


Anneksgården i Alstrup angående, da beboes den af to mænd, Christen Jensen og Byrial Jensen.

1.
Bygningen består af fire længer: Sønderlængen, Byrials raling råling, stuehus, 6 bindinger, Christen Jensens raling i lige måde 6 bindinger. Vesterlængen, Christen Jensens lade på syler suler, 10 favne lang. Nordlængen, Byrials fæhus på suler, 4 favne lang. Østerlængen, Byrials lade på suler, 12 favne lang. Nok Christen Jensens fæhus midt i gården, 4 bindinger.

2.
Skylder årligt til præsten 2 tønder rug og 2 tønder byg; herligheden anslagen i hartkorn 10 skpr. er til velædle Karen Foss 1oss på Hessel.

3.
Sæden udsæden er årligen byg 3 12 td., og rug 6 tdr. og are havre 6 tdr. samt hø-avlen 4 læs.

4.
Agrene og jorderne til anneksgården på marken, som er rebsiord altså fordelt mellem landsbyens øvrige gårdes tilliggender i dyrkningsfællesskab og agtes alle vegne over marken, såvel udi agre som udi eng 13 favne bred, ere udi byens 9 års gøder dyrkningsenheder... de enkelte agre opregnes herpå med mark-navne.

Til slut blev det oplyst, at gården skattede fuldt af herligheden, halvt af bondeskylden efter den nye matrikel, hvor gården var ansat til 5 tdr. 3 skpr. 1 fjdkr. 2 alb.

Da ovennævnte Karen Foss arvinger ved skøde af 26. september 1708, læst 13. oktober 11, solgte Hessel med fæstegods til Anders Nielsen Mollerup på Vestervig Kloster var Poul Andersen og Byrial Jensen fæster af hver sin halvdel af gården.

172412 var Poul Andersen og Byrials søn Christen Byrialsen fæstere af hver sin halvdel. - Da Hessel med underliggende gods ved skøder af 5. mal 1732, læst 20. august, og 17. juni 1734, læst 21. juli13, overgik fra Anders Nielsen MollerupMoldrup til broderen Peder Nielsen Moldrup til Vestervig Kloster og derpå fra denne til Vinsents Lerche til Lerkenfeld nævnes Poul Andersens enke Maren Christensdatter og derpå Mikkel Nielsen som fæster af den ene halvdel og ovennævnte Christen Byrialsen som fæster af den anden halvdel af gården; de samme nævnes i Hessels jordebeger, 1731, 34 og 3514, mens Christen Byrialsens medfæster 1743 og 48 var Anders Poulsen1 5.

Omkring 1750 - vist mellem 1748, da Christen Byrialsen døde, og 1751, da enkens anden mand Christen Sørensen overtog fæstet, blev de to gårdsparter slået sammen. - Ovennævnte Christen Jensen, nævnt 1680, 88 og 1690, var sikkert far til Maren Christensdatter vist død 1752, 74 år gl. - altså født ca. 1678, der først blev gift senest 1712 med Poul Andersen, født ca. 1657, død 1732, 75 år gl., og derpå anden gang 1733 med Mikkel Nielsen, nævnt 1734. - Sønnen Anders Poulsen, født 1712, blev gift første gang 1739 med Karen Nielsdatter fra Kaldal, død 1742, 27 år gl., og anden gang med N.N., der 1744 og 46 fødte ham børnene Karen og Poul.

Christen Byrialsen, død 1748, blev altså afløst af enkens anden mand Christen Sørensen fra Hestbæk, der 14. august 1751 fik fæstebrev på gården16. - 4. og 6. februar 176217 fæstede Christen Sørensen gård i Skove i Lovns sogn og overlod gården i Alstrup til stedsønnen Hans Christensen, 1731-1804, gift 1762 med slægtningen Inger Eriksdatter, 1736-1811; hun var datter af Erik Jensen i Alstrup og altså oldebarn af ane 22-23.
Parrets søn Christen Hansen, 1776-1851, blev den næste besidder af Anneksgården i Alstrup og er omtalt under efterslægtens afd. A sammen med gårdens nyere historie.

Noter:

Rinds Herreds Krønike af Christen Sørensen Testrup, Det kgl. Bibliotek, Ny kgl. Saml., kvart, nr. 75, bd.1, fol.22 og 33.