Død

71 år gl.

Note

Han var født på Holmegård ved Næstved, hvor hans far, Jens Hansen (1752-1832) var forpagter. Hans mor Juliane Marie f. Hofmeyer.

Han gik 1809-12 i Herlufsholm Skole, var derefter i tre år skriver på Vallø Birks kontor og tog 1821 dansk-juridisk eksamen. 1817-26 var han forvalter på forskellige herregårde. 1828-42 forpagter af Christiansdal ved Odense og købte desuden i 1830 Kragsbjerggård og siden et par andre større gårde i området.

I 1833 indgav C.H. Hansen en klage til Rentekammeret over vejvæsenets vilkårlighed med hensyn til naturalarbejdets fordeling og andre misbrug og gentog 1834-35 i bladartikler sine påstande. Dette førte til langvarige retssager (1836-44), som pådrog ham bøder og et års censur, men indbragte ham tak fra flere sider (nogen gav ham endda penge for at dække hans omkostninger) og gav til dels stødet til vejforordningen 1841.

C.H. Hansen udgav 1838-39 et par småskrifter om Sognepræstens og Bondens gjensidige Forhold. Han fik tilnavnet "Vej-Hansen", og valgtes til stænderdeputeret 1837 og på ny 1841, men mødte kun op til samlingerne i 1840 og 1842. Han blev i 1842 valgt som suppleant i Odense Amtsråd. Efter at have solgt sine gårde flyttede han 1845 til Odense, hvor han blev brygger, og opførte mange bygninger og var borgerrepræsentant 1846-50.

Endelig var han 1850-52 folketingsmand for Odense Amts 7. kreds og hørte til Bondevennerne. 1851 solgte han bryggeriet og havde siden flere landejendomme, men tilsatte derved sin formue og tilbragte sine sidste år i Odense i fattigdom. Hans gamle stridbarhed kom endnu 1868 til udbrud i et flyveskrift: Gjengangerbreve til Spionen Molzen (osv.), som opfriskede mindet om hans søn Jens Julius Hansens affære i februar 1865.